Mød en medarbejder
Vi har et bredt udvalg af it-specialister, it-konsulenter, udviklere, projektledere og supportere ansat. Vi uddanner supportere og tilbyder derfor også et godt miljø for elever. Bliv klogere på hverdagen og karrieremulighederne i Fælles It og Digitalisering.
Når vi arbejder med Cloud hos os, så bliver vi kigget på!
Jeg har sjældent haft det så godt i mit arbejdsliv som nu…
Jeg kom ind i it-faget ved at lære om programmering og kodning hos hjælpeorganisationen HackYourFuture.
Per Møller, it-konsulent
Jeg arbejder med Client Management i forhold til maskiner og software. Vi står for alle kommunens 18.000 computere og håndterer både installationer og politikker. Rent it-mæssigt ligger Aarhus Kommune helt i top blandt kommuner på mange områder. Vi er firstmovers.
Maj-Britt Piechnik, it-konsulent
Jeg arbejder som ServiceNow-konsulent. Jeg er med til at digitalisere serviceprocesser omkring software, hardware, fejlmelding af udstyr, udskiftning af computere m.m. Vi udvikler ServiceNow-platformen, håndterer data og står for brugergrænsefladen.
Niklas Aagaard, chef-konsulent
Jeg arbejder som systemejer for Microsoft 365, it-arkitekt og -udvikler og er en del af Aarhus Kommunes Cloud-team. Et af vores vigtigste mål er at skabe et it-miljø, hvor alting hænger sammen.
Anne Sofie Liisberg, projektleder
Som it-projektleder er jeg ansvarlig for at drive forskellige udviklingsopgaver i kommunen. Vi understøtter en organisation med mange forskellige opgaver, og det kræver høj faglighed.
Andreas Lundsgaard Christensen, it-konsulent
Jeg arbejder med it-strategi og analyse for at gøre medarbejderne tilfredse med digitaliseringen i Aarhus Kommune. Dialog og formidling er centralt i mit arbejde, og jeg kommer i berøring med alle områder af it og digitalisering og lærer nyt næsten hver dag.
Tobias Trane Moser, support-elev
Jeg er under uddannelse som supporter. Som elev i Aarhus Kommune ser du opgaverne fra både brugerens og supporterens side, fordi du bliver sendt rundt i organisationen og prøver mange forskellige ting.
Christel Beck Laursen, projektleder
Jeg er projektleder i Cloud teamet. Vi står midt i et paradigmeskifte inden for it-infrastruktur, og jeg er heldig at få lov til at være med i den forandring. Der er ikke mange andre, der er så langt fremme på det område. Vi er med til at sætte Aarhus Kommune på landkortet som førende inden for Microsoft- og Cloudteknologi.
Fælles It og Digitalisering
Borgmesterens Afdeling
Bautavej 6
8210 Aarhus V