Christel Beck Laursen, projektleder
Jeg er projektleder i Cloud teamet. Vi står midt i et paradigmeskifte inden for it-infrastruktur, og jeg er heldig at få lov til at være med i den forandring. Der er ikke mange andre, der er så langt fremme på det område. Vi er med til at sætte Aarhus Kommune på landkortet som førende inden for Microsoft- og Cloudteknologi.
Det, at arbejde sammen med nogle sindssygt kompetente kolleger, det gør mig stolt.
Vi skaber gennemtænkte og fremtidssikrede løsninger
Her er nogle dygtige mennesker, og de laver et gennemtænkt produkt. Det, at arbejde sammen med nogle sindssygt kompetente kolleger, det gør mig stolt.
Jeg er også stolt af at være med til at skabe fremtidssikrede løsninger. Det er ikke bundlinjeorienteret. Vi skaber værdi, som ikke handler om penge, men om at sikre sammenhængende, nemme og sikre løsninger for vores brugere.
Her er gode muligheder for at komme til at lave det, du brænder for. Du kan præge dine egne muligheder ekstremt meget, og man er lydhør. Der sker meget, og du er på ingen måde låst fast.
Kompleksiteten er interessant
Du skal nok kunne leve med at demokrati medfører bureaukrati for at trives her. Men det bibringer samtidig en ekstrem kompleksitet, som er med til at gøre vores opgaver spændende. Det, der udfordrer, er også det, der gør arbejdet interessant.
Stor mangfoldighed og gode grin
Vi har stor mangfoldighed i medarbejdergruppen. Her er alt fra studentermedhjælpere og praktikanter til folk, der har været her i 40 år. Vi har det virkelig sjovt sammen. Vi klasker os nogle gange på lårene af grin, og der sker mange gode sociale ting på tværs.