Gå til hovedindhold

Maj-Britt Piechnik, it-konsulent

Jeg arbejder som ServiceNow-konsulent. Jeg er med til at digitalisere serviceprocesser omkring software, hardware, fejlmelding af udstyr, udskiftning af computere m.m. Vi udvikler ServiceNow-platformen, håndterer data og står for brugergrænsefladen.

  • Læs op

Indhold

    Her sætter du selv begrænsningerne - du kan blive, hvad du vil.

    Maj-Britt Piechnik

    Digitalisering skaber værktøjer og indsigt

    Vi laver værktøjer til alle de ansatte, der skal noget med it (og det er mange). Vi støtter den cirkulære økonomi i forhold til genbrug og udskiftning af it-udstyr. Vi sparer mange penge for kommunen ved at give lederne værktøjer til at holde styr på it-udstyr og give indsigt i, hvad vi har, hvad der skal udskiftes, hvilke behov der opstår, og hvad vi skal købe og ikke købe.

    Jeg har ændret opgaver og rolle

    Siden jeg startede i Aarhus Kommune for 20 år siden, har jeg haft 100 chefer og 1000 opgaver! Jeg begyndte som kontorelev og har været med til at lave netværk i Aarhus Kommune. Jeg var faktisk med til at køre de allerførste computere ud til medarbejderne.

    Mine opgaver har udviklet sig meget, og jeg har også ændret rolle fra generalist til specialist. Her sætter du selv begrænsningerne - du kan blive, hvad du vil.

    Vi bygger hinanden op

    Jeg er simpelthen så glad for mit arbejde. Her er utroligt mange dygtige mennesker, og vi bygger hinanden op, vi bygger ideer op og videre i stedet for at pille ned. Vi har også en stor grad af fleksibilitet og frihed og er selv er med til at tilrettelægge arbejdet.

    Og så har jeg bare fede kolleger!

    Sidst opdateret: 23. oktober 2023