Per Møller, it-konsulent
Jeg arbejder med Client Management i forhold til maskiner og software. Vi står for alle kommunens 18.000 computere og håndterer både installationer og politikker. Rent it-mæssigt ligger Aarhus Kommune helt i top blandt kommuner på mange områder. Vi er firstmovers.
Det har stor betydning for mig, at der er en personlige frihed til hvordan og hvornår, du løser dine opgaver.
Vi sørger for de ansattes værktøj
Vores brugere er de ansatte, og deres brugere er borgerne. Vi sørger for, at de ansattes værktøj fungerer bedst muligt. Det kan fx være software til sundhedspersonalet til udlevering af medicin, som jo er meget vigtigt.
Vi giver også rådgivning og anbefalinger i forbindelse med fx køb af nyt software, så det hele spiller sammen. Vi definerer ikke, hvilken specifik software der skal anvendes. Men hjælper med at afklare, om det vil fungere i Aarhus Kommunes infrastruktur.
Den personlige frihed er et plus
Det har stor betydning for mig, at der er en personlige frihed til, hvordan og hvornår du løser dine opgaver. Vi har flekstid, men vi registrerer det ikke - det viser stor tillid. Man kan arbejde der, hvor det passer bedst og på skæve tidspunkter. Det er et mega plus og er med til at få privatliv/familie til at fungere.
Og så er kollegerne gode mennesker alle sammen - og det er faktisk ret blæret.