Christiane Vejlø
Foredragsholder, podcatvært og medlem af Dataetisk Råd

Mens teknologien udvikler sig med stadig større hast, så presser et vigtigt spørgsmål sig på. Hvad bliver menneskets rolle i en fremtid domineret af maskiner? Hvad betyder det, at maskinerne er begyndt at tale og skrive og skabe som os? Taber vi vores jobs til den kunstige intelligens? Bliver vores læge, lærer og kærester erstattet af robotter?
Christiane Vejlø leverer et levende og vedkommende foredrag, der trækker på spændende forskning og underholdende eksempler. Heldigvis er der håb og masser af argumenter for mennesker. Foredraget kommer med eftertænksomhedsgaranti.